Digte Regler

-Parrim er hvis der 4 linjer så skal 1 og 2 linje rime fx
der var en mus
der boede i et hus
hvor der var mange katte
i natten AABB

-krydsrim hvis der er 4 linjer så skal 1 og 3 linje rime fx
der er en kat
som skal til fest
med sin hat
hos Bo
ABAB

-Klamrerim
Der varen gang en fisk
der boede med en mand
i en spand
hvor der varmeg et stort


-Fletterim  erhvir der er 6 linjer så skal så skal 1 linje rime med 4 linjer
der var en Mand boede på månen
med sin mus
hvor der var en kat
de alle sammen boede i en spand
mussen havde lus
og det var nat
ABC ABC

Kæderim så skal  A rime med a i pagt 1 linje 1 og b skal rime med b i pagt 2 fx
hej jeg er kaj
jeg er høj
og jeg er sej
ABA og videre

balladerim er når der ikke er noget der rimer

manden bormed mussen
hvor der er en kat

barca barca

mit ynglings fodbold hold er barcelona fordi de spiller sygt spicelt lionel andres messi og xavier hérnandez de er minne ynglings spillere
:)
:)

(Læs her om sitenotice)

FC Barcelona

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Semibeskyttet

FC Barcelona
Klubdetaljer
Fulde navn	Fútbol Club Barcelona
Grundlagt	29. november 1899[1]
Forbund	RFEF
Hjemmebane	Camp Nou[2] Barcelona, Catalonien i Spanien (kapacitet: 99.354)
Præsident	Sandro Rosell[3]
Cheftræner	Josep Guardiola
Hjælpetræner	Tito Vilanova
Liga 2011-12	La Liga
Liga 2010-11	La Liga, 1. plads
Hjemmeside	fcbarcelona.cat
Spilledragter
Hjemmebane Udebane Tredjevalg

Denne artikel hander om fodboldholdet. For at læse om klubbens håndboldhold, se FC Barcelona (håndbold)

FC Barcelona (Fútbol Club Barcelona) er en sportsklub i Barcelona, Spanien. Den blev grundlagt den 29. november 1899^[1] af en gruppe schweiziske, britiske og catalanske fodboldspillere ledet af Joan Gamper. Klubben er bedst kendt for sit fodboldhold, men har også et basketballhold (Winterthur FCB)^[4], et håndboldhold (FC Barcelona-Cifec)^[5], et ishockey-hold^[6], et futsal-hold^[7], samt et rulleskøjtehockeyhold^[8]. Fodboldholdets topscorer gennem tiderne er Paulino Alcántara.^[9]
Fodboldklubben har vundet det spanske mesterskab 21 gange^[10], senest i 2011, og UEFA Champions League fire gange: 1992, 2006, 2009 og 2011^[10]. I 2009 opnåede klubben for første gang at vinde "The treble": Nationalt mesterskab, pokalturnering samt Champions League. Holdet har hjemmebane på stadionet Camp Nou med plads til 99.354.^[2]

Indholdsfortegnelse  [skjul]  1 Spillestil 2 Danske spillere 3 Hæder og titler 3.1 Titler 3.2 Hædrede spillere 4 Nuværende spillertrup 5 Historiske hjemmebaner 6 Europæisk deltagelse 7 Kilder 8 Eksterne henvisninger

Spillestil

FC Barcelona er kendt for altid at have prioriteret den offensive spillestil højt. Det er et krav når der ansættes nye trænere, at de følger klubbens filosofi der bygger på teknisk stærke midtbanespillere og hurtige angribere.^{[Kilde mangler]} Den tidligere træner, Frank Rijkaard, benyttede en spillestil der lå tæt op ad begrebet totalfodbold, der i sin spæde begyndelse blev opfundet af Ajax Amsterdam under træner Jack Reynolds. Rinus Michels, der spillede under Reynolds, udviklede senere systemet og førte det, som træner, med til Barca i 1970'erne.Totalfodbold går i store træk ud på, at alle spillere på et hold evner at spille flere positioner. Når en spiller bevæger sig udenfor sin position vil en anden spiller erstatte ham således at organisationen holdes. I sin perfekte form ville hver spiller kunne skifte til en vilkårlig position i højt tempo, hvilket stiller store krav til spillernes taktiske forståelse. Det kræver ligeledes en god fysik og højt teknisk niveau.^{[Kilde mangler]}
FC Barcelonas nuværende 4-3-3-formation er en tilpasning af totalfodbolden til moderne fodbold. Systemet forudsætter meget boldbesiddelse og en flydende overgang mellem forsvar og angreb. Når Barcelona er i boldbesiddelse spiller de som regel bolden rundt på mange stationer med få berøringer. De spiller med tålmodighed indtil en åbning i modstanderens forsvar byder sig. Barca spiller med meget offensive backs hvilket giver en ekstra dimension i angrebsspillet, hvor modstanderne ofte bliver overspillet. Karakteristisk for Barcelonas spil er, at de sommetider fører begge backs med frem samtidig, hvorfor de bryder med princippet om, at kun én back angriber ad gangen. Når spillet glider giver det holdet en fordel, hvorimod det bliver sårbart i tilfælde af kontraangreb.

Danske spillere

• Allan Simonsen 1979-1983
• Michael Laudrup 1989-1994^[11]
• Ronnie Ekelund 1992-1994
• Thomas Christiansen 1992-1994

Hæder og titler

Titler

De titler FC Barcelona har vundet gennem tiderner:^[10]

• La Liga: 21 (1928-29, 1944-45, 1947-48, 1948-49, 1951-52, 1952-53, 1958-59, 1959-60, 1973-74, 1984-85, 1990-91, 1991-92, 1992-93, 1993-94, 1997-98, 1998-99, 2004-05, 2005-06, 2008-09, 2009-10, 2010-11)
• Copa del Rey: 25 (1910, 1912, 1913, 1920, 1922, 1925, 1926, 1928, 1942, 1951, 1952, 1953, 1957, 1959, 1963, 1968, 1971, 1978, 1981, 1983, 1988, 1990, 1997, 1998, 2009)
• Den spanske Super Cup : 10 (1984, 1992, 1993, 1995, 1997, 2005, 2007, 2009, 2010, 2011)
• UEFA Champions League: 4 (1992, 2006, 2009, 2011)
• Europa Cup'en for pokalvindere: 4 (1979, 1982, 1989, 1997)
• UEFA Cuppen: 3 (1958, 1960, 1966)
• Den europæiske Super Cup: 4 (1993, 1998, 2009, 2011)
• Verdensmesterskabet for klubhold i fodbold: 1 (2009)

Hædrede spillere

Fredericia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Fredericia
Købstadsvåben	Herredsvåben
Landsoldaten til minde om Slaget ved Fredericia 1849
Overblik
Land:	Danmark
Motto:
Borgmester:	Thomas Banke
:
Region:	Region Syddanmark
Kommune:	Fredericia Kommune
Grundlagt:	1650 som fæstningsby af Frederik III
Postnr.:	{{{postnr}}}
Demografi
Fredericia by:	39.716 (2011)
- Areal:	{{{indbyg1areal}}} km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg1tæthed}}} pr. km²
Kommunen:	49.849 (2010)
- Areal:	134,46 km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg2tæthed}}} pr. km²
{{{indbygtype3}}}:	{{{indbyg3}}}
- Areal:	{{{indbyg3areal}}} km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone:	GMT +1
Højde m.o.h.:	m
Hjemmeside:	http://www.fredericiakom.dk/
Oversigtskort
Fredericia Fredericias beliggenhed 55°34′0″N, 9°45′0″E

Koordinater: 55° 34′ 0″ N, 9° 45′ 0″ Ø (Kort)

Denne artikel handler om selve byen Fredericia. Ordet Fredericia bruges ofte også som en kort betegnelse for Fredericia Kommune.

Fredericia (tidligere også Frederiksodde) er en by i Sydjylland ved Lillebælt med 39.716 indbyggere (2011) ^[1]. Fredericia blev oprindelig grundlagt som en militær fæstning (læs mere nedenfor), hvilket man stadig kan fornemme ved at besøge byen i dag. Byens gader ligger vinkelret på hinanden (nord-syd og øst-vest), og Fredericias centrum omkranses af et af Nordeuropas mest velbevarede voldanlæg fra 1600-tallet, der kun kan sammenlignes med Fredrikstad i Norge.
Byen er et vigtigt trafikknudepunkt takket være en dybvandshavn og en stor banegård. Hvad angår gods, bruges Taulov banegård også meget.
Telegrafregimentet holder til i Fredericia. Fredericias byvåben viser en kronet løve, der holder et sværd i den ene forpote og en palmegren i den anden.
I Fredericia fejres 6. juli-dagene til minde om udfaldet fra Fredericia i 1849.

Indholdsfortegnelse  [skjul]  1 Historie 1.1 Baggrund for navnet 1.2 De første år 1.3 Udfaldet fra Fredericia - 6. juli 1849 1.4 2. Slesvigske krig 1.5 Moderne tid 2 Historiske anlæg og bygninger 3 Fredericias kommandanter 4 Foreninger 5 Venskabsbyer 6 Se også 7 Kilder 8 Eksterne henvisninger

[redigér] Historie

[redigér] Baggrund for navnet

Christian 4. indså efter eventyret i 30-årskrigen og Wrangels uhindrede hærgen, at det var nødvendigt at bygge en stærk fæstning i Jylland, og at dette kunne kombineres med hans planer om en jysk storby Jyllands By.
Efter at to halvøer ved indløbet til Gudsø Vig, nemlig Houens Odde og Emmernæs, var forkastet som mulig placering, blev Lyngs Odde valgt. Her blev anlagt en befæstet lejr med skanseanlæg, der i en halvbue strakte sig fra kyst til kyst. Imidlertid løb Torstenson nemt anlægget over ende i 1644, og det blev Frederik 3. der endeligt kom til at føre fæstningsplanerne ud i livet ved på rigsmarsk Anders Billes anbefaling at anlægge en flankefæstning på den ellers øde Bers odde lidt længere mod nord. Denne store opgave blev påbegyndt i midten af 1640'erne.
Den 15. december 1650 satte kongen sin underskrift på det dokument, der gav byen de første privilegier. I 1651 navngaves den nye fæstningsby Frederiksodde efter kongen, og 22. april 1664 fik den sit nuværende latiniserede navn, Fredericia.

Prinsens Port nær Landsoldaten

[redigér] De første år

Der var i begyndelsen ikke mange, som var interesserede i at flytte til den nye by, og Fredericias voldanlæg var knapt færdiggjort, før den svenske konge Karl 10. Gustav lod sin hær belejre den nye by, som blev indtaget i oktober 1657. Det var i øvrigt den krig, der kostede Danmark sine besiddelser øst for Øresund. Efter at svenskerne havde forladt den hærgede by, ønskede Frederik 3. at genopbygge byen og voldene. Man forsøgte at få indbyggere til byen ved at nedlægge de nærmeste landsbyer. Det gik dog ikke hurtigt nok, så kongen valgte at lokke med vidtrækkende privilegier. Det betød blandt andet 10 års skattefrihed, gratis byggegrunde, fristed for tidligere straffede personer og ikke mindst religionsfrihed, der i særdeleshed tiltrak jøder og senere franske huguenotter. Da Fredericia var en fæstningsby, boede der mange soldater med deres familier i byen, som pga. sine privilegier også kunne tiltrække en del udlændinge. Huguenotterne, som her blev kaldt reformerte, var specialister i dyrkning af tobak, og i det hele taget var landbrug det vigtigste erhverv i Fredericia langt op i 1800-årene. De fleste huse og bygninger lå omkring den nuværende Danmarksgade og Gothersgade, hvorimod arealerne øst for Købmagergade og syd for Sjællandsgade langt op i 1800-årene stort set lå ubebyggede hen og blev anvendt til landbrugsmæssige formål.

[redigér] Udfaldet fra Fredericia - 6. juli 1849

Under Treårskrigen mellem Kongeriget Danmark og de slesvig-holstenske oprørere, som blev støttet af Det Tyske Forbund, samledes en betydelig del af den danske hær efterhånden bag voldene i Fredericia. Oprørerne begyndte i foråret 1849 at belejre Fredericia. De gik i gang med at anlægge kanonbatterier i en ring uden om byen og bombardere den i bestræbelserne på at ødelægge danskernes muligheder for at forsyne fæstningen.
Derfor besluttede hærledelsen at føre en stor del af de danske tropper til Fredericia. Dette kunne lade sig gøre, fordi Danmark stadig havde søherredømmet.
Natten til den 6. juli 1849 angreb den danske hær de stillinger, slesvig-holstenerne havde opført omkring byen. Efter hårde kampe lykkedes det den danske hær at besejre oprørshæren, der blev jaget på flugt.
Fire dage efter angrebet blev der sluttet en foreløbig fred i Berlin, hvilket gjorde, at krigen i denne omgang var slut.

[redigér] 2. Slesvigske krig

Efter nogle år med fred og fremgang i byen blev byen i 1864 igen udsat for en belejring og bombardementer. Det kom som et stort chok for alle, at preusserne og østrigerne kunne indtage Dybbøl, og hæren herefter flygtede til Fredericia. Dette var nu den sidste forsvarsbastion i Jylland. Krigsministeriet befalede dog general N. C. Lundin at rømme byen den 25. april, og fjenden indtog Fredericia tre dage efter. De fortsatte desuden hele vejen op gennem Jylland til Limfjorden. Der sluttedes våbenhvile i juli, og efter at fredsforhandlingerne var overstået i oktober 1864, lå grænsen til Tyskland nu umiddelbart syd for Kolding, blot 50 km fra Fredericia.

 

Fredericia omkring år 1900

[redigér] Moderne tid

Selvom fæstningen Fredericia efterhånden mistede sin forsvarsmæssige betydning, blev den først officielt nedlagt i 1909 som led i en ny forsvarslov. Dette betød bl.a. også, at man nu kunne bygge udenfor voldene, hvilket byen trængte stærkt til. Der var efterhånden blevet trangt i Fredericia. Især området nord for voldene op mod den nuværende Indre Ringvej blev hurtigt opbygget, ligesom havnen blev kraftigt udvidet. Store industrivirksomheder som f.eks. en svovlsyre- og superfosfatfabrik samt losseanlæg for olieselskaber blev anlagt på havnen, hvilket i årenes løb var med til at give byen det uheldige prædikat at være Danmarks mest forurenede by.
Jernbanen var kommet til byen i 1866 med åbningen af Fredericia-Vamdrup banen, og to år senere kom jernbaneforbindelsen til Århus. Den første banegård i byen var en såkaldt rebroussementsstation, altså hvor togene ikke kørte igennem, men ind og ud fra samme side. Den eksisterer i øvrigt stadig i dag indrettet med kontorer på Oldenborggade 1. Fra stationen var der kort vej at spadsere til DSB's færger med overfart til Strib, hvorfra man kunne fortsætte i tog hen over Fyn. Efterhånden som der kom mere trafik og ikke mindst godstrafik, besluttede staten at bygge Lillebæltsbroen, der åbnede i 1935 sammen med nye sporarealer og en ny banegård i Jernbanegade. Adskillige danskere kender denne banegård ganske udmærket, da man tidligere ofte enten skulle skifte tog eller afvente andre tog her. Det er stadig i dag en af de vigtigste banegårde i Danmark.
Fredericia blev såvel som resten af landet indtaget af de tyske besættelsestropper den 9. april 1940. Der fandt få skudvekslinger sted, inden regeringen offentliggjorde landets overgivelse. Indtil november 1942 var der stadig nogle få danske soldater tilbage i Fredericia.
Byen kom hurtigt over besættelsen, og der var fremgang på alle områder. Det store antal offentligt ansatte inden for DSB, postvæsenet og hæren satte sit præg på byen, som menes at have været uden lokal dialekt af netop denne årsag, da mange var tilflyttere. Byen voksede både mod nord og vest og voksede efterhånden sammen med Erritsø og Snoghøj, der også blev lagt sammen med købstaden ved kommunalreformen i 1970. Shell åbnede et stort raffinaderi nord for byen i midten af 1960'erne, og i 1984 indviedes den nye rørledning, der fører råolie fra oliefelterne i Nordsøen ind til raffinaderiet. Byrådet blev desuden i 1980'erne mere fokuseret på problematikken med forurening, og der blev sat mange nye tiltag i gang. I 1996 blev byen anerkendt bredt for sin markante indsats på miljøområdet.
I 2004 lukkede Kemira (tidligere Superfos) sin produktion på havnen, hvilket også betød en lukning af ammoniakhavnen nær ved Den Nye Lillebæltsbro. I de følgende år blev de store bygninger nedbrudt, og byen har i dag et enormt område på havnen, som en kommende stor udviklingsplan skal fastlægge benyttelsen af. For at det kunne lade sig gøre at udnytte grunden til bl.a. erhverv, boliger og kulturelle formål blev Fredericia Skibsværft af et enigt byråd i 2008 opsagt fra sit lejemål på havnen, og værftet flyttede i begyndelsen af 2011 sine aktiviteter til Lindøværftet på Fyn. Sagen om flytning af værftet og dets arbejdspladser skabte stor debat i Fredericia, og ved kommunalvalget i 2009 faldt den tidligere socialdemokratiske højborg, hvorefter byen fik en ny, ung borgmester fra Venstre.

[

Pakistans største by karachi

Karachi er den største by i Pakistan  hvor der er cirka 13 millionerog er verdens 25 største by og hovedstad i provinsen Sindh. Det er det finansielle og handelsmæssige midtpunkt i Pakistan. Byen ligger ved det Arabiske Hav nordvest for udmundingen af Indusfloden.

Karachi var Pakistans hovedstad fra selvstændigheden i 1947 til 1958, hvor hovedstadsværdigheden blev flyttet til Rawalpindi, som var midlertidig hovedstad, mens Islamabad blev bygget

København er Danmarks hovedstad og er med 1.199.224 indbyggere landets størsteb^[1] Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med sine 539.542^[2] indbyggere (2011) er Danmarks mest befolkningsrige kommune. I hele den 3.030 km² store Hovedstadsregionen,^{[note 1]} der også sammenfalder med Københavns lokaltrafikområde, bor ca. 1,9 millioner personer. Den danske hovedstad er desuden centrum for Øresundsregionen, der over tid ventes at udvikle sig til Nordens største metropolregion ^{[Kilde mangler]}. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og Sverige og omfatter 2,5 mio. indbyggere(2010) i Danmark og 3,7 mio. indbyggere(2010) når også den svenske del af Øresundsregionen regnes med. ^[3]
Byen ligger på Sjællands østkyst og strækker sig ind over dele af Amager. En række broer og en tunnel forbinder de sjællandske og amagerkanske bydele.^{[note 2]} Siden 2000 har København og Malmø været forbundet af Øresundsforbindelsen.
I København findes Danmarks centrale institutioner som Folketinget, kongehuset, højesteret og centraladministrationen og byen er på trods af sin yderlige placering i Danmark, nationens kulturelle og økonomiske center samt et vigtigt trafikknudepunkt med Danmarks største lufthavn og banegård samt en af de største havne.
Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 800, hvor der lå et mindre fiskerleje hvor byens centrum nu er. Fra 1300-tallet blev byen Danmarks rigeste og mest betydningsfulde – en status som den har fastholdt lige siden. I dag bor ca. 20% af Danmarks befolkning i Københavns byområde. Efter en økonomisk nedgangstid i slutningen af det 20. århundrede har byen det sidste årti oplevet økonomisk og kulturel fremgang og står nu stærkere både nationalt og internationalt.
København er hjemsted for en række store virksomheder og kulturinstitutioner som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Parken, Nationalmuseet og Operaen.

Indholdsfortegnelse  [skjul]

København er Danmarks hovedstad og er med 1.199.224 indbyggere landets største omfattende 18 kommuner eller dele heraf.^[1] Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med sine 539.542^[2] indbyggere (2011) er Danmarks mest befolkningsrige kommune. I hele den 3.030 km² store Hovedstadsregionen,^{[note 1]} der også sammenfalder med Københavns lokaltrafikområde, bor ca. 1,9 millioner personer. Den danske hovedstad er desuden centrum for Øresundsregionen, der over tid ventes at udvikle sig til Nordens største metropolregion ^{[Kilde mangler]}. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og Sverige og omfatter 2,5 mio. indbyggere(2010) i Danmark og 3,7 mio. indbyggere(2010) når også den svenske del af Øresundsregionen regnes med. ^[3]
Byen ligger på Sjællands østkyst og strækker sig ind over dele af Amager. En række broer og en tunnel forbinder de sjællandske og amagerkanske bydele.^{[note 2]} Siden 2000 har København og Malmø været forbundet af Øresundsforbindelsen.
I København findes Danmarks centrale institutioner som Folketinget, kongehuset, højesteret og centraladministrationen og byen er på trods af sin yderlige placering i Danmark, nationens kulturelle og økonomiske center samt et vigtigt trafikknudepunkt med Danmarks største lufthavn og banegård samt en af de største havne.
Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 800, hvor der lå et mindre fiskerleje hvor byens centrum nu er. Fra 1300-tallet blev byen Danmarks rigeste og mest betydningsfulde – en status som den har fastholdt lige siden. I dag bor ca. 20% af Danmarks befolkning i Københavns byområde. Efter en økonomisk nedgangstid i slutningen af det 20. århundrede har byen det sidste årti oplevet økonomisk og kulturel fremgang og står nu stærkere både nationalt og internationalt.
København er hjemsted for en række store virksomheder og kulturinstitutioner som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Parken, Nationalmuseet og Operaen.

dansk lektier

sagt på lyd


Okey her har vi Faizan som skal tale om dansk. Hvad syntes du var det beste hved det. det var da nok da vi gik ud øh  i bymidten og møde mennesker. Hvad var det værste Faizan. Nyskriftlig for femte. Hvad kunne du godt tænke dig mer end bare de små ting. bare noget sjover dansk.


det jeg havde skrevet



Okey her har vi Faizan som skal tale om dansk. Hvad syntes du var det bedste hved det. det var nok da vi gik ud i bymidten og tale med mennesker. Hvad var det værste Faizan. Nyskriftlig for femte. Hvad kunne du godt tænke dig mer end bare de små ting. noget sjover dansk.



vi tog lyd fordi at camilla havde taget den til lyd i stedet for video til os.